For forældre til svømmere på VS3, KL, VS2 og VS1. VIES forældre må også gerne deltage.
Du spiller en meget vigtig rolle i dit barns sportsliv!!
Uden din støtte og opmuntring, er det usandsynligt, at dit barn vil være i stand til at deltage i sporten. Dog kan det være svært at vide, hvad man som forældre skal gøre i forskellige situationer, eksempelvis til konkurrencer. Eller hvordan hjælper man sit barn med at opnå idrætsglæde? Det handler om, at forældre indtager en aktiv rolle ved at understøtte dit barns trivsel, udvikling og idrætsglæde og at hjælpe til i en hverdag, hvor både skole, sport og privatliv skal hænge sammen.
Gennem workshoppen vil vi adressere disse emner, så I bliver klædt godt på til at støtte Jeres barns sportslige udvikling.