Det får du som sponsor!

Vejle Svømmeklub

Vejle Svømmeklub består i dag af ca. 2.100 aktive svømmere fordelt på mange hold i både Vejle og Børkop, og er dermed Vejle kommunens største enkeltstrengede forening. Der er tilknyttet omkring 70 trænere og instruktører.

Klubben anvender 5 forskellige svømmehaller, hvor der undervises i alt fra baby-svømning til hold for voksne.
Vejle Svømmeklub står også for SFO-svømning i Børkop og Vejle. Derudover har vi en stor konkurrenceafdeling, som består af 6 hold, og hvor vores bedste svømmere deltager ved internationale mesterskaber.  
Vejle Svømmeklub er en af kommunens største foreninger og har i kraft heraf et væsentligt aktivitetsniveau. Klubben har svømmere, som er repræsenteret på både junior- og seniorlandsholdet, og er derudover en af Danmarks 10 bedste svømmeklubber.
Fuld eksponering på vores hjemmeside og sociale medier. Som virksomhed tilbydes du VIP arrangementer og derudover kan du via sponsoraftaler få arrangementer og aktiviteter til din virksomhed. 

 

 

Hvad går pengene til?

Sponsorkronerne er en vigtig del af klubbens økonomi og pengene er med til at sikre økonomisk støtte, når vores svømmere drager på træningslejre og til stævner i ind- og udland. Pengene sikrer, at der er mulighed for at indkøbe forskellige træningsremedier, og ikke mindst sikre vores høje standard når det kommer til undervisning. 

Hvad får du som sponsor?

 

Onsdag d. 15. September er alle vores sponsorer og samarbejdspartnere velkommen til vores sponsoraften, hvor bland andet Camilla Pedersen er gæst. 


Hvad byder aftenen på
17.00 - Vejle Svømmeklub byder velkommen
17.05-17.30 - Velkommen til Vejles virksomheder
17.30-17.45 - Pause (en let anretning + diverse drikkevare)
17.45-19.00 - Camilla Pedersen - Fra ulykke til verdensmester. Hør Camilla fortælle om hendes karriere, og om hvordan hun kom stærk tilbage på sporet efter en grim ulykke i 2013. Camilla vandt året efter Verdensmesterskabet i triatlon og samme år modtog hun prisen som årets sportsnavn.

 

Er du vores nye sponsor? Kontakt vores klub på sponsor@vejlesvommeklub.dk eller tlf. 31327868