"Vi ser et stort potentiale i at løfte i flok," udtaler Søren Juel, formand for sportsudvalget i Vejle Svømmeklub. "Ved at sparre tæt omkring trænerarbejdet og udveksle viden og erfaringer, kan vi skabe et stærkere grundlag for udviklingen af både trænere og svømmere."
Samarbejdet indebærer blandt andet fælles træningssamlinger i Brædstrup og i Vejle, mentorordninger for unge trænere og tættere koordination om talentudvikling. På sigt skal det være med til at skabe endnu bedre forudsætninger for, at børn og unge i området kan udfolde deres potentiale – både som udøvere og som fremtidens trænere.
Fra Brædstrup Svømmeklub er der stor begejstring for aftalen:
"Vi er glade for at kunne trække på den store erfaring og ekspertise, som Vejle Svømmeklub ligger inde med. Det er en gave for vores unge trænere og svømmere," siger Rasmus Riis, formand i Brædstrup Svømmeklub og tilføjer: "Samtidigt håber vi på at både de faglige og sociale fællesskaber kan styrkes på tværs af klubberne mellem trænere og i særdeleshed svømmerne."
Begge klubber ser samarbejdet som et vigtigt skridt mod at styrke svømmesporten lokalt og skabe en mere sammenhængende udviklingsvej fra begynder til konkurrence.
Aftalen igangsættes fra 1. august.
Har du erfaring med styrketræning og lyst til at arbejde med ambitiøse unge svømmere? Så er det måske dig, vi søger som ny styrketræner i Vejle Svømmeklub!
Vi leder efter en engageret og fagligt stærk styrketræner, der vil være med til at udvikle vores svømmere på junior- og seniorniveau – både fysisk og mentalt. Du kommer til at stå for styrketræningen for vores svømmere i alderen 16-20 år, herunder også svømmerne fra Vejle Idrætsefterskole (VIES), som vi har et tæt samarbejde med.
Som styrketræner får du ansvar for planlægning og gennemførelse af den fysiske træning i tæt samarbejde med de ansvarlige svømmetrænere. Træningen foregår i DGI Huset Vejle på følgende tidspunkter og er ikke et krav at kunne alle nedenstående dage:
Tirsdag: 17:30–18:45
Torsdag: 17:30–18:45
Lørdag: 08:45–10:00
Søndag: 13:45–15:00
Jobbet er timelønnet og med opstart den 11. august 2025.
Har erfaring med styrketræning og fysisk træning – gerne med børn og unge.
Kan undervise og motivere unge i alderen 16-20 år.
Arbejder ud fra principperne om aldersrelateret træning og langsigtet udvikling.
Kan tilpasse og strukturere træningen i samarbejde med svømmetrænerne og de andre ansvarlige fysiske trænere.
Kommunikerer tydeligt og respektfuldt med unge atleter.
Har lyst til at uddanne svømmerne i forståelse for deres egen træning og fysiske udvikling.
Et spændende miljø med ambitiøse svømmere og dygtige trænere.
Muligheden for at sætte dit præg på udviklingen af unge atleter.
Tæt samarbejde med både Vejle Svømmeklub og VIES-svømmerne.
Timeløn efter kvalifikationer.
Send en kort ansøgning og CV til sportslig ansvarlig, Johan Seistrup på, jse@vejlesvommeklub.dk senest sønsdag den 29. juni. Herefter kontakter vi dig, og vil meget gerne have dig til samtale.
Svømmeskole holdstruktur 2024/2025